Behandlingsspecialer

Stress, livskriser og mentale udfordringer kan ramme os alle. Hos Psykologhuset Svendborg ønsker vi at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du har lyst til at dele det, som er sårbart for dig. Vi skal sammen identificere de faktorer, som påvirker din livssituation samtidig med, at vi har fokus på, hvordan dine ressourcer kan blive aktiveret, så du oplever forandring og bevægelse i dit liv. 

.

Fremgangsmåde


Hos Psykologhuset Svendborg arbejdes der ud fra evidensbaserede tilgange. Alle sessioner starter med at afdække din fortælling så vi sammen kan tilrettelægge forløbet ud fra dine ønsker og behov. Behandlingen vil primært tage afsæt i metoder indenfor kognitiv adfærdsterapi, som hjælper os med at skabe en forståelse af sammenhængen mellem dine tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Desuden arbejdes der med elementer af CFT (compassion fokuseret terapi) og narrativ terapi.

Ligesom vi sideløbende har et stort fokus på dine værdier og leveregler med henblik med at skabe en meningsfuld forandring, som sætter et langsvarigt aftryk. 

Et forløb hos Psykologhuset Svendborg tager udgangspunkt i din aktuelle livssituation, hvorfor forløbet bliver skræddersyet til dig med henblik på at skabe bevægelse i den retning, som du ønsker at leve dit liv fremadrettet. Du vil gå fra hver session med en hjemmeopgave og/eller en refleksionsopgave, som skal være dit fokuspunkt frem til vores næste samtale. På den måde sikrer vi sammen, at du oplever løbende udvikling og forandring både mentalt og kropsligt.

Sessioner tilbydes ved fysisk fremmøde i klinikken, online eller telefonisk.

Stress

Stress er kroppens naturlige respons på udfordringer og krav i hverdagen. Det er en tilstand, hvor kroppen mobiliserer sine ressourcer til at håndtere situationer, der opfattes som presserende eller truende. Mens kortvarig stress kan være gavnlig og hjælpe os med at yde vores bedste, kan langvarig eller overvældende stress have negative konsekvenser for din fysiske og mentale sundhed.

Når vi oplever stress, frigiver kroppen hormoner som adrenalin og kortisol, der øger vores alarmberedskab, hjertefrekvens og energiniveau. Dette kan være nyttigt i korte perioder, men vedvarende aktivering af stressresponsen kan føre til sundhedsproblemer som søvnforstyrrelser, fordøjelsesproblemer, nedsat immunforsvar og psykiske udfordringer som angst og depression.
Det er vigtigt at kunne genkende dine tegn på stress, såsom irritabilitet, søvnbesvær, koncentrationsproblemer og fysiske symptomer som hovedpine eller muskelspændinger.

Depression 

Depression er mere end bare tristhed. Det er en psykisk tilstand, der kan påvirke ens tanker, følelser og adfærd på dybtgående måder. Det er ikke bare en midlertidig følelse, men en vedvarende tilstand, der kan have betydelige konsekvenser for ens livskvalitet.

Mennesker med depression kan opleve en lang række symptomer, herunder vedvarende tristhed, mangel på interesse eller glæde i aktiviteter, ændringer i appetit og søvnvaner, koncentrationsbesvær, følelse af håbløshed og værdiløshed samt tankerne om død eller selvmord. Det er vigtigt at forstå, at depression ikke er en svaghed eller en bevidst beslutning, men en kompleks biologisk, psykologisk og social tilstand, som du kan få hjælp til at håndtere.

Angst

Angst er en naturlig og overlevelsesorienteret følelse, som alle mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv. Det er kroppens måde at reagere på potentielle trusler eller farer. Selvom angst i passende mængder kan være gavnlig ved at øge opmærksomhed og fokus, kan det også blive problematisk, når det bliver overdrevet eller vedvarende.

Mennesker, der lider af angst, oplever ofte en intens følelse af frygt, uro eller bekymring, som kan manifestere sig både fysisk og mentalt. Fysiske symptomer kan omfatte hjertebanken, svedeture, rysten og svimmelhed, mens mentale symptomer kan inkludere konstant bekymring, rastløshed og svært ved at koncentrere sig.

Livskriser 

Livskriser refererer til de svære og tumultagtige faser, vi alle kan blive ramt af. Disse kriser kan omfatte tab af en elsket, skilsmisse, karriereskift, helbredsproblemer og andre situationer, der vækker intense følelser og tvivl.

Under livskriser kan det føles som om, jorden ryster under os, og vores sædvanlige måder at håndtere livet på kan blive udfordret. Livskriser kan også åbne op for personlig vækst og udvikling. Gennem disse vanskelige stunder kan vi lære mere om os selv, styrke vores modstandsdygtighed og udvikle nye måder at tackle livets udfordringer på.

Det er vigtigt at huske, at det er okay at søge hjælp og støtte under livskriser. 

Oplever du en eller flere af ovenstående udfordringer, er du meget velkommen til at kontakte Psykologhuset Svendborg.

unsplash